Hvorfor stiller jeg op
Jeg har igennem, snart de sidste 9 år, set en gradvis forringelse af vores velfærdssamfund. Hvordan man opdeler mennesker, i A og B hold. A-holdet er dem, der har råd til en sundhedsforsikring, og som på den måde kan komme til først, på bekostning af B-holdet, som kommer bagerst i køen. Det kan og vil jeg ikke acceptere, da jeg er af den opfattelse, at sundhedsvæsnet skal være et sted hvor der er lige muligheder, og adgang for alle.
Da jeg selv lider af en kronisk sygdom, har jeg mærket, og set hvordan man i den grad har nedprioriteret dette område, både i region og kommunerne. Derfor er det vigtigt at disse grupper, får et talerør, der kan varetage deres interesser i regionen, både med hensyn til behandling, og mulighed for beskæftigelse.
Da jeg stammer fra et område, med få muligheder for at tage den kollektive trafik, mener jeg det er et område der skal opprioriteres kraftigt, og der må regionen også tage, et ansvar.
Vi skal passe på, at de små landsbysamfund ikke bliver glemt, f.eks. ved at indføre telebusser eller give tilskud til eksisterende busser, da det er livsnerven, for det enkelte samfund.
Det gør ondt helt ind i hjertet, når jeg hører beretninger om, at børn med psykiske problemer skal vente helt op til 2-3 år, for den rette behandling, derfor mener jeg, at en behandlingsgaranti på dette meget vigtige område, er en nødvendighed. Så disse børn kan få en værdig hverdag, det mener jeg, vi skal have råd til, i vores rige velfærdssamfund.
Jeg mener, at disse emner, som jeg her har redegjort for, er nogle af de vigtigste grunde til jeg stiller op til Regionsrådsvalget, den 17. november 2009.
